Artikler

 

ARTIKLER

Her på siden kan du finde artikler fra medlemmer og andre som har en historie at fortælle.

Har du en historie, som du gerne vil have med på siden, så kontakt mig gerne.

 

Hilsen webmasteren.

Dødkogeriet i Skovhuse Matr. nr. 13e lå på Skovhusevej 34.

 

 

Der var ikke noget, der hed Skovhusevej på det tidspunkt. Matr. nr. 13e blev i 1932 købt af Masnedsund Andelsslagteri. Der blev opført en bygning til behandling af døde dyr, slagteriaffald, ben og lunger.

 

Der blev produceret teknisk fedt (sæbe) og huderne blev sendt til garvning på garveriet. Der blev også produceret kødfoder f. eks. kød- og benmel.

I 1850 havde der for øvrigt uafhængigt af dette været en garversvend på Skovfogedstedet på Skovhusegade.

 

Masnedsund Andelsfoderstof-forening, der var søsterforening til Masnedsund Andelsslagteri, havde en del penge til gode i Skovhusegaarden. Det ser ud til, at slagteriet her fandt en billig grund til den destruktionsanstalt, man ville opføre. Den lå frit med gode tilkørselsforhold. Der lå også en tørvegrav ved den. Så der var også brændsel. Der blev skåret tørv før 1930.

 

Skovhusegaarden havde for øvrigt ligget inde i Skovhuseskoven nordøst for Radarstationen og Kræmmervængegaarden og var flyttet ud på Stensved Overdrev 1805-08. Den blev nedlagt i 1970 og eksproprieret af Forsvaret.

Her blev Kogeriet opført i 1930-32. Det var nok ikke ret meget mere end på 100 m2. Kogekarrene stod muligvis i kælderen. Der var dels tørv ved siden af og på Vallebogaarden, hvor der var en stor tørveproduktion med brovægt til udvejning af tørv.

 

På et tidspunkt under krigen opførte slagteriet sammen med de andre slagterier på Sjælland Destruktionsanstalten Ortved ved Ringsted, så nu er det nok slut med slagteriaffaldet.

I 1945 har slagteriet solgt Kogeriet til Valboen Vilhelm Nielsen. Det ser ud til, at der er destrueret mange heste, for ved porten til Kogeriet er der fundet utrolig mange hestesko.

 

Dødkogeriet er sikkert nedlagt i 1950. Destruktionsanstalten blev overdraget til Blaakilde. Jeg kan huske, at det lå øde hen i 50-erne. I 1950 var det ejet af en forhenværende restauratør Ingemand Kristensen - efterfulgt af Julius Hansen. Marius Hansen Vådebjerghus har også været ejer.

1964-66 boede der 2 familier: Glarmester Henning Hansen boede i underetagen. På førstesalen boede Mogens Olsen Ørslevvej sammen med sin mor og søster. Der var noget mærkeligt vand i kælderen, hvor selve Kogeriet sandsynligvis har været. Fra 1968 boede Inge og Ib Vestervig Madsen der. Der blev sat pumpe på fra kælderen.

 

I begyndelsen af 70-erne blev det sat en del i stand af Henry Korsgaard Jensen. Han var ansat på radarstationen og var efterfølgende erhvervsdykker. Han flyttede ind senest i 1975 og solgte det i 1989 til Claus Jørgensen.

 

Denne solgte i 1991 til Henning Dalstrup, der købte 4 tønderland med den mose, hvor der havde været skåret tørv. Han plejede arealet, så det blev et flot rekreativt område for ham selv og efterfølgere. Det grænser ydermere op til det naturområde, der er etableret til Kræmmervængegård. Det er sammen med Kalvebjerg ved radarstationen det næsthøjeste punkt i Sydsjælland efter Kulsbjerg.

 

Der er også lavet et geodætisk fixpunkt i husets grund. I 2005 blev herlighederne købt af Bodil og Jørn Sodborg, der fortsat passer og plejer det og har ryddet rigtig meget seljepil, så der er åbent til søerne, og har lavet en bro mellem dem. Området har et meget rigt fugle- og dyreliv. Der er en masse liv i søerne med ynglende gæs, ænder, rørhøns, blishøns, 4 frøarter samt ugler og andre fugle.

 

De knap 20.000 m2 er hegnet ind, så rådyrene bliver udenfor og hunden indenfor.

Er der nogen der har rettelser eller tilføjelser, modtages de meget gerne.

Vagn Boberg Nielsen

 

 

 

 

 

Tvingbro

 

Tvingbro i Ugledige ligger på Ronesbanke 42. Den ejes af Mette Tving Andersen og Preben Tving Andersen. De er datter og far. De driver den i et I/S. Den har matrikel nr. 11. Den havde gård nr. 7./8. i den gamle 1688-matrikel.

Under Prins Jørgens Gods i 1708 fæstedes gård nr. 7. af Peder Jensen. Gården var godt besat. Der var 16 heste og 3 køer. Det var en af de største besætninger i Ugledige. Det var en firelænget gård.

Hans Jensen Krog var fæster under Vordingborg Ryttergods i 1718. Sønnen Jørgen Hansen Krog fæstede i 1720 halvdelen af gård nr. 7. Den anden halvdel af gården blev overtaget af Peder Laursen Dragon.

Jørgen Hansen Krog døde i 1741. Hans enke, Birthe Hansdatter, fortsatte fæstet og giftede sig i 1742 med Jens Pedersen, der også tager tilnavnet Krog. De 3 nabogårde nr. 11, 12 og 13 brænder den 29. april 1762 på grund af tobaksrygning. De lå sandsynligvis nord for gård nr. 7 og nr. 8. De var begge delt i halvgårde. Gård nr. 7 var i slet tilstand i 1748. Det ser ud til, at Jens Krog havde fået en halv gård fra dem begge, for ved rebningen(opmålingen med reb og kæder) i 1748, har han nu gård nr. 8. Gårdene var ved den lejlighed gjort lige store. Det var forberedelsen til udskiftning og udflytning.

 

Retssagen

Nu skal vi først til en voldsom begivenhed i byen. Birthe Hansdatter døde. Hun blev begravet den 23. september 1764. Jens Krog giftede sig 10. oktober s. å. med Anne Sørensdatter.

Men halvandet år senere den 4. marts 1766 blev Jens Pedersen Krog henrettet formedelst blodskam med sin egen Stifdatter Birthe Jørgensdatter og begge deres begangne mord på deres 2 i blodskam avlede børn – Halshugget med øxe på retterstedet ved Ugledige – og derefter begge deres kroppe med hovederne kaste på et bål og opbrænde.

 

Birthe Jørgensdatter var 15 år, da faderen Jørgen Krog døde i 1741. Hun tjente ellers hos Peder Pedersen i Fæby; men må på et tidspunkt være kommet hjem til moderen og stedfaderen. Men om hun har været hjemme lige til 1755, da hun blev gift med Bernt Olsen på Kræmmervængegården, der ligger ved den senere radarstation i Skovhuse, vides ikke; men i 1765 blev hun sammen med stedfaderen Jens Krog anklaget og dømt til døden for at have ombragt deres 2 børn på et tidspunkt. Retssagen optog flere sider i tingbogen.

Jens Peitersen

 

I september 1765 blev skomagerens søn fra Allerslev, Jens Peitersen tilsagt fæstet og til at gifte sig med den kommende enke; men han kunne først gifte sig med Anne Sørensdatter når højesteretsdommen var afsagt. De blev gift 10 dage efter henrettelsen.

Jens Peitersens farfar, Jørgen Hansen Degn, havde været degn i Allerslev. Farmor, Elisabeth Hammer var præstedatter, og som navnet antyder, havde familien været præster i Hammer i et par generationer, samt rektor på latinskolen i Næstved.

Anne Sørensdatter døde i 1771. Jens Peitersen blev gift 4 gange mere; men det blev hans ældste søn Peder Jensen med Anne der ved hans død i 1795 overtog gården.

Peder deltog i 1797 i udskiftningen og flyttede i 1801 Tvingbro ud på sin nuværende plads. Jens Peitersen fik 4 børn mere.

 

Ugledige

Ugledige også kaldet Ullede blev i 1761 solgt til von Brockenhuus på Nysø sammen med resten af Allerslev Sogn. Men kongen fortrød, at han havde solgt sit gode jagtterræn ved Lekkendesøerne. Så han mageskiftede Ugledige med Sandvig, Tågeby og Skalsby.

Vildtbanestenen kom dermed til at stå ved Tvingbros have og ikke ved Skratten ved Kulsoens Hus og Mern Å. Hvor den ellers skulle have stået.

Men hele Ryttergodset blev efterfølgende solgt i 1774. Ugledige blev solgt til Johan Raben, der købte Lekkende. De 3 brændte gårde har de været nødt til at genopføre; men de er alle 3 blevet udflyttet samtidig med Tvingbro; men udstykningen har ikke været klar ved branden. Det er ikke sikkert, at de 3 gårde blev opført i fuldt omfang, for ved udflytningen blev staldene opført i kampesten. – Dog ikke Tvingbro.

 

Efter udflytningen

I 1832 blev Peder Jensen afløst af datter og svigersøn Karen Pedersdatter og Peder Hemmingsen. Peder var broder til Ane Hemmingsdatter, der blev myrdet af Balle-Lars i 1858. Det var også ham, der blev sendt af sted efter dommer Manthey til opklaring af mordet, kort efter det var sket. Balle-Lars blev henrettet.

 

Jens Jensen løste dem af i 1865. Han var plejesøn og Karen Pederdatters nieces søn; men han interesserede sig mere for et drikkelag end for sit landbrug. Efter sigende vandt han 20.000 kr. Det var et stort beløb den gang; men Skovfoged Mouritzen i Bellevueskoven skulle have udtalt at det var et par dyre røde næser Jens og han havde. Skovfogedens havde været den billigste, da han ikke havde betalt ret meget af den selv.

Det gik da heller ikke i det lange løb. I 1898 blev gården sat til salg. Det erfarede Jens Nielsen fra Vester Egesborg. Han havde selv en mindre gård der. Det endte med, at de mageskiftede. Men det var en hård omgang for Jens Nielsen og hans kone Maren Kirstine Rasmusdatter fra Træhøjgård i Togeby. Der var mange store sten, der skulle ryddes og meget kvik med mere, der skulle fjernes.

Man måtte så med hånden; men efter et par år fik de såmaskine. I 1906 fik han selvbinder som den første i Ugledige. Den kostede 600 kroner. Nu begyndte det efterhånden, at gå godt efter nogle meget slidsomme år. Jens Nielsen var meget flittig, en slider af rang.

 

Malaria og skarlagensfeber

Jens Nielsen var født på Kullegården ved Tjørnehoved. 3 af hans søskende døde af skarlagensfeber. De 2 lå derhjemme og var døde da de kom hjem fra begravelsen med den første. I Allerslev Sogn døde 45 børn i 1857-58. De fleste af de 45 døde af skarlagensfeber. I kirkebogen har præsten skrevet skarlagensfeber meget tydeligt ved de 30, lidt utydeligt ved ca. 10. De sidste 5 stod der ikke noget ved. De var svækkede efter malariaepedemien, der havde huseret i sognet i 1857. Mindst 3-4 voksne var døde af gigtfeber, der var det samme som Malaria (den lollandske feber). Den havde sit 4. udbrud(varme og fugtige somre) i Allerslev, Jungshoved og Mern Sogne, samt på Lolland-Falster det år. Første udbrud var i 1831. Det år døde 44 i Allerslev Sogn fra 1.august til 1. november. Udover de døde var rigtig mange meget syge,40-50%. Markerne stod uhøstede, da høstmandskabet var syge og køerne blev ikke malket.

Jens Nielsen var kun ½ år gammel, da hans 3 søskende døde på mindre end en uge. Han var først født efter malariaepidemien og var dermed bedre modstandsdygtig overfor skarlagensfeberen. Der døde også et par 18-årige af lungebetændelse.

 

Mund- og klovesyge

Der var ellers en god kvægbesætning på Tvingbro. Omkring 1900 begyndte køerne, at få roer ca. 3 kg pr ko. Jens rensede dem og skar dem ud med brødkniv; men det varede dog ikke så længe inden han fik roerasper I 1920 fik besætningen mund- og klovesyge. Det svækkede den meget. Der var også bygget nyt stuehus i 1919. Staldlængerne blev bygget om hen ad vejen.

Einar Nielsen

 

Jens Nielsen solgte til sønnen Einar Nielsen i 1925. Han blev gift med Ingeborg Larsen, fra Kærgaard i Tågeby, som det hedder nu.

Han havde både et omfangsrigt landmandsliv og et meget udadvendt liv. Den Sjællandske Bondestands Sparekasse viede han en stor del af sit liv. Han var med i tilsynsrådet 1948-68,formand fra1953-68. Han var formand for Andelsmejeriet Enigheden i Allerslev 1944-56. Han var formand for både Sydsjællands Landbrugsskole og Brøderup Ungdomsskole. Derudover sognerådsmedlem, amtsrådsmedlem og folketingskandidat for Venstre og endeligt formand for Kirkeligt Samfund i Allerslev 1950-75.

Ruth og Hans Peter Andersen

 

I 1957 solgte han Tvingbro til datter og svigersøn Ruth og Hans Peter. Ingeborg og Einar flyttede til Præstø. I 1960-erne blev stalden udvidet til 45 køer der blev installeret rørmalkning og udmugningsanlæg. I begyndelsen af 70-erne blev svinene sat ud.

Ruth og Hans Peter havde 2 sønner og 1 datter. I 1977 købte den yngste søn Preben Tving Andersen halvdelen af gården. De indgik i et I/S. I 1979 blev der bygget ny løsdriftsstald til 80 køer. Organisationsarbejde har altid fyldt meget i familien. Hans Peter var med i flere landbrugsrelaterede bestyrelser. Preben har været i Kvægavlsforeningens bestyrelse og i Danmarks Jerseyforenings bestyrelse i 10 år, formand i 5 år. Han har været medlem af Arlas repræsentantskab de sidste 13 år.

 

Preben blev gift med Birte i 1984, og i 1987 overtog han den sidste halvdel af gården. Birte og Preben har 4 døtre Mette, Lise, Mie og Signe. Den ældste Mette overtog ½ af bedriften i 2006. Hun er uddannet Agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole. I 2009 blev der bygget ny stald til 250 køer, som bliver malket med 3 robotter. Til Tvingbro hørte oprindelig 42 ha. Nu ejes 146 ha efter, at der er købt jord op 7 gange.

 

Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Gunnar Kirchheiner Johansens notater, Lars Skovvangs Aneopslag, Einar Nielsens bog og Allerslev Sogns Kirkebog som kilde.

 

 

Copyright 2017 - Historisk-samfund.dk