Dødkogeriet i Skovhuse Matr. nr. 13e lå på Skovhusevej 34

Der var ikke noget, der hed Skovhusevej på det tidspunkt. Matr. nr. 13e blev i 1932 købt af Masnedsund Andelsslagteri. Der blev opført en bygning til behandling af døde dyr, slagteriaffald, ben og lunger.

Der blev produceret teknisk fedt (sæbe) og huderne blev sendt til garvning på garveriet. Der blev også produceret kødfoder f. eks. kød- og benmel.

I 1850 havde der for øvrigt uafhængigt af dette været en garversvend på Skovfogedstedet på Skovhusegade.

Masnedsund Andelsfoderstof-forening, der var søsterforening til Masnedsund Andelsslagteri, havde en del penge til gode i Skovhusegaarden. Det ser ud til, at slagteriet her fandt en billig grund til den destruktionsanstalt, man ville opføre. Den lå frit med gode tilkørselsforhold. Der lå også en tørvegrav ved den. Så der var også brændsel. Der blev skåret tørv før 1930.

Skovhusegaarden havde for øvrigt ligget inde i Skovhuseskoven nordøst for Radarstationen og Kræmmervængegaarden og var flyttet ud på Stensved Overdrev 1805-08. Den blev nedlagt i 1970 og eksproprieret af Forsvaret.

Her blev Kogeriet opført i 1930-32. Det var nok ikke ret meget mere end på 100 m2. Kogekarrene stod muligvis i kælderen. Der var dels tørv ved siden af og på Vallebogaarden, hvor der var en stor tørveproduktion med brovægt til udvejning af tørv.

På et tidspunkt under krigen opførte slagteriet sammen med de andre slagterier på Sjælland Destruktionsanstalten Ortved ved Ringsted, så nu er det nok slut med slagteriaffaldet.

I 1945 har slagteriet solgt Kogeriet til Valboen Vilhelm Nielsen. Det ser ud til, at der er destrueret mange heste, for ved porten til Kogeriet er der fundet utrolig mange hestesko.

Dødkogeriet er sikkert nedlagt i 1950. Destruktionsanstalten blev overdraget til Blaakilde. Jeg kan huske, at det lå øde hen i 50-erne. I 1950 var det ejet af en forhenværende restauratør Ingemand Kristensen – efterfulgt af Julius Hansen. Marius Hansen Vådebjerghus har også været ejer.

1964-66 boede der 2 familier: Glarmester Henning Hansen boede i underetagen. På førstesalen boede Mogens Olsen Ørslevvej sammen med sin mor og søster. Der var noget mærkeligt vand i kælderen, hvor selve Kogeriet sandsynligvis har været. Fra 1968 boede Inge og Ib Vestervig Madsen der. Der blev sat pumpe på fra kælderen.

I begyndelsen af 70-erne blev det sat en del i stand af Henry Korsgaard Jensen. Han var ansat på radarstationen og var efterfølgende erhvervsdykker. Han flyttede ind senest i 1975 og solgte det i 1989 til Claus Jørgensen.

Denne solgte i 1991 til Henning Dalstrup, der købte 4 tønderland med den mose, hvor der havde været skåret tørv. Han plejede arealet, så det blev et flot rekreativt område for ham selv og efterfølgere. Det grænser ydermere op til det naturområde, der er etableret til Kræmmervængegård. Det er sammen med Kalvebjerg ved radarstationen det næsthøjeste punkt i Sydsjælland efter Kulsbjerg.

Der er også lavet et geodætisk fixpunkt i husets grund. I 2005 blev herlighederne købt af Bodil og Jørn Sodborg, der fortsat passer og plejer det og har ryddet rigtig meget seljepil, så der er åbent til søerne, og har lavet en bro mellem dem. Området har et meget rigt fugle- og dyreliv. Der er en masse liv i søerne med ynglende gæs, ænder, rørhøns, blishøns, 4 frøarter samt ugler og andre fugle.

De knap 20.000 m2 er hegnet ind, så rådyrene bliver udenfor og hunden indenfor.
Er der nogen der har rettelser eller tilføjelser, modtages de meget gerne.
Vagn Boberg Nielsen