Referat Årsmøde og generalforsamling 19. marts 2022

 Årsmøde i Historisk Samfund, lørdag den 19. marts 2022 i Sct. Peders sognegård

  Vi var 20 deltagere og Palle Birk samt hustru

  1. Valg af dirigent (Poul Christiansen)
  2. Formandens beretning
  3. Valg til bestyrelsen
  4. Valg af suppleant
  5. Valg af revisorer 

(bilagskontrollører)

  1. Regnskab
  2. Eventuelt

      Vi havde inviteret tidl. museumsdirektør Palle Birk, som fortalte om Sct. Peders kirke, da der på Årbogens forside var vist Næstved-købmanden Hans Hornemanns epitafium, som vi kunne bese efter mødet.

Kirken er fra 700-årene var en trækirke, som man aldrig har fundet rester af. Kirken er 56 meter lang, 20 meter høj og tårnet er 35 meter. Den blev fuldendt i 1375 og har et syv-sidet hovedapsis og 3-sidede sideapsider.

På korets nordvæg ses det berømte kalkmaleri af Valdemar Atterdag og dronning Helvig, som knæler foran den treenige Gud. Ikke færre end 16 epitafier og mindetavler og 70 gravsten. Bl.a. mindetavle over Abel Schrøder d.y. i ølandssten fra 1676.

Kl. 15.00 gik vi i gang med selve generalforsamlingen, hvor Jens berettede om de sidste års forløb for Historisk Samfund. Især coronaen havde gjort knuder for såvel ture som møder. Det sidste årsmøde var i 2019 og derfor tog vi udgangspunkt i dette år med hensyn til valg af medlemmer

I 2020, kunne vi gennemføre tur til Kulsbjerg og Møn, nemlig Damsholte og Keldby kirker samt Liselund Lystslot, hvor tilmeldingen var god.

I 2021 kunne vi gennemføre tur til Mosede Fort og Frihedsmuseet i bus, som foreningen betalte, da vi hellere vil billiggøre vores ture og så bruge pengene på guider og bussertransport. I september gennemførte vi turen til Rûgen og Stralsund, ligeledes med fin tilslutning.

Her i år 2022 kan vi allerede melde om god tilslutning til bl.a. forårstur til Svendborg Forsorgsmuseum og Ladbyskibet. Til august går turen til Rødby/Femern Infocenter,  Maribo Stiftsmuseum og Maribo Frilandsmuseum.

I september har vi en 2-dagestur til Midtjylland, hvor vi bl.a. skal se Søby Brunkulsmuseum, Blichers mindestue og Hvidsten Kro.

Jens oplyste, at vores medlemstal er ca. 200 så flere medlemmer efterlyses. Årbogen, som er på nettet, blev omdelt i januar og er blevet rost fra flere sider.

Valg til bestyrelsen: formand Jens Hallqvist og Aase Schmidt som kasserer blev genvalgt. Øvrige bestyrelsesmedlemmer Mogens Bak Hansen, Leoni Petersen og Vagn Nielsen vælges til næste år.

Vi mangler også en suppleant, da vi kun har Birgitte Stenhøj, så vi efterlyser endnu én. Vores ene revisor Erling Rasmussen har bedt om en afløser og vi kunne heldigvis lokke Henning Nielsen til endnu et år.

Så næste år skal vælges endnu en revisor samt en ekstra suppleant. Vores kontingent på kr. 225,00 fastholdes.

Kasserer Aase forelagde det omdelte regnskab. 

Aase kunne konstatere, at vi hvert år må afmelde ca. 25 medlemmer (nu er vi 196 medlemmer, 12 institutioner, desværre også for nedadgående !) og mindre bogsalg. Vi har af formuen brugt en del penge til bustransport og det agter vi fortsat at gøre, så vores ture kan gøres bedre med bl.a. guider og længere ture. Vi har også besluttet at fravælge Sparekassen Sjælland og benytte Danske Bank, da bankgebyrerne beløber sig til ca. kr. 1.400,00 om året.

Eventuelt: Der var ingen forslag indkommet, men Inger Damgaard omdelte pjecer om Folkeuniversitetet, hvoraf der er 3 foredrag tilbage i år.

Efter kaffe og god kringle, gik vi over i kirken, hvor Birgitte er kirkevagt og derfor kunne låne nøglen. Vejret var godt og solen lyste den smukke kirke op. Vi sluttede ved 17.30-tiden.

Referat Anette C.