Suså Egnshistoriske Forenings årsskrift 2018 er nr. 32 i rækken siden foreningens start i 1986.
Det indeholder i år syv underholdende artikler, hvoraf
”Mit liv med gymnastik 2. del” er en fortsættelse af Martin Damgaards beretning fra årsskrift 2017. Gennem sine beretninger giver han et interessant billede af sine mange oplevelser med sin sport, der også førte ham sammen med sin kone Karin. Det var sjovt at gå til gymnastik med andre og træffe nye gymnastikkammerater. Forberedelse og deltagelse i Landsstævner og andre store arrangementer gav ham fantastiske oplevelser, og Sorø Amts Herre Elite åbnede op for muligheden for deltagelse på Flensted Jensens kendte ”Danish Gym Team.” Der blev stillet store krav til deltagerne. Turen skulle foregå i en kristen ånd. Det blev til 115 opvisninger i 10 måneder med mange spændende oplevelser. Som træner for drengeholdene lagde han vægten på funktionel springtræning. De startede i alderen 8-10 år og var tæt på 30, da de stoppede.
Vindheimar Kunstnerhjem og Museum af Jytte Aa. Møller. Da kunstneren Alfred Jensen i 2006 døde efterlod han sig en stor samling af værker, ca. 300 oliemalerier med mere. Han havde ikke udstillet i 30 år og havde haft en drøm om at gøre hjemmet, ”Vindheimar”, til Museum. Det var opkaldt efter hans kone, Marias fødested i det nordlige Island. Efter en velbesøgt udstilling på Rønnebækholm blev 32 værker overdraget til forskellige museer, og i juni 2010 åbnede ”Det lille Kunstnerhjem Vindheimar” som museum og havde efterfølgende en lang række udstillinger med fint besøg, 3-400 besøgende årligt. Artiklen beskriver den voksende interesse for hans kunst, som yderligere gennem samarbejde med Bisserup Kunstforening udvidedes til det ny renoverede forsamlingshus i Bisserup med flere udstillinger. Alfred var hele livet optaget af dyrene og naturen. Det kom til at præge hans kunst. Han var medlem af kunstnergruppen ”Se”, der adskillige gange udstillede på Charlottenborg i København. Den 18. september 2017 ville Alfred Jensen være fyldt 100 år. Det blev markeret med en særudstilling i Næstved Kunstforening.
Kollekolle af Annelise Thomsen. er en beretning om gården, Kollekolle, som var kendt for sit vigtige avlsarbejde med forædling af Rød Dansk malkerace. Gården lå oprindelig med udsigt over Furesøen, omkranset af store skove. I 1892 blev gården solgt til den 24 årige cand.phil. Charles Grut-Hansen, som var ejer indtil sin død i 1922. Det lykkedes ham at etablere en avlsbesætning, som senere blev vurderet som en elitebesætning og han modtog i årenes løb adskillige præmieringer for sine kvægsamlinger. Efter hans død blev Annelise Thomsens farfar bestyrer for Kollekolle. og videreførte gården fra 1935-1966. I artiklen gives en grundig beskrivelse af livet og arbejdet på gården. Artiklen fortsættes i årbog 2019.
Glumsøkurven – på sporet af de første landsbyer er skrevet af Mette Madsen. I forbindelse med Bane Danmarks Ringsted-Femern forbindelse står Museum Sydøstdanmark for de arkæologiske forundersøgelser og udgravninger i Næstved og Vordingborg kommuner. Der er gjort mange interessante fund af bebyggelser og fortidsminder fra jernalderen, blandt andet treskibede langhuse. 3 steder i selve Glumsø foretog man egentlige udgravninger af bebyggelse fra jernalderen (500 f.Kr – 850 e.Kr).
Slægtsgård Højbogård midt i Glumsø af Helle Christensen. Højbogaard har tilhørt familien indtil 1934. På baggrund af at Helles bedstefars nedskrevne oplysninger og små anekdoter i en lille bog, er historien om denne gård og slægtens tilhørsforhold blevet til. Da jernbanen begyndte at pløje sig gennem Højbogaards marker, valgte bedstefar at slutte videreførelsen af gården, og efter giftermålet med Christina, bosatte de sig på Lundsgaard, der lå i Åsø. Beretningen bygger på bedstefaderens research og oplysninger, kildeanvisninger, der stammer fra ”Glumsøbogen”, skrevet af Niels Stenfeldt, kirkebogen samt familiehistorierne.
Grøntsager på Fabriksvej af Tom Lindholm Jørgensen. Overfor den gamle spånpladefabrik lå i en periode en grund med en række nydelige små haver. Medarbejderne på fabrikken dyrkede her grøntsager. Senere fik man en ide om at udnytte kølevandet fra trykluftkompressorerne til at fremstille tidlige kartofler. Kartoffelbønderne var en eksklusiv klub for de ansatte
Kirken, Præstegården og Sognet. Tidligere borgmester i Suså kommune, Verner Larsen, nåede at skrive sine erindringer om tiden i Herlufmagle, – barndom og voksenliv. Det er blevet til et underholdende tidsbillede, der ikke alene beskriver Verners opvækst og voksenliv, men i det hele taget omfatter de centrale samlingspunkter i området, kirken, præstegården og sognet. Manuskriptet overdrog Verner til Suså Egnshistoriske Forening til brug i foreningens årsskrift. Verner husker fra kirken specielt julegudstjenesterne i barndomstiden. Lærerparret, Karen og Thomas Nygaard fra Herluflille skole mødte op med deres 14 børn. De fyldte godt i kirken. Kirkesangerne var oftest skolelærere, mest kendt er nok Jacob Harrekilde, der også skrev digte. På mindestenen ved skolen ses hans mest kendte digt: ”At ville, det er sagen”.. Også kirkesangerne, organisterne og graverne omtales. Kirkens tre sidste præster kan man se fotografier af i menighedssalen. Alle tre har Verner kendt. Skolestriden omtales. Det var ikke uden sværdslag, centralskolen i Herlufmagle kom til verden. Beskrivelsen af livet i og omkring Herlufmagle kirke trækker smil frem – især Verners erindringer om konfirmandtiden fortælles med lune. Et par personligheder i sognet omtales, blandt andet ”Tøffel Per”, som boede på Fr. Bajersvej. han var en dygtig håndværker og en ivrig socialdemokrat. Han hed egentlig Peter Hansen, men blev i daglig tale kaldt ”Per Han”. Godsejeren på Raunstrup hed til efternavn Hahn. De to var meget forskellige og politiske modstandere, men også gode venner, der respekterede hinanden.
Årsskriftet er absolut læseværdigt og kan varmt anbefales. Flere af artiklerne fortsættes i senere årsskrifter.
Knud Erik Antonsen, Herlufmagle
Om forfatteren
Indtil 2006 ansat som viceskoleinspektør på Herlufmagle Skole. Aktiv billedkunstner. Tidligere bestyrelsesmedlem af Næstvedegnens arkiv og af Historisk Samfund for Præstø Amt, hvor han også har været redaktør af årbogen.