Kristeligt Dagblad onsdag d. 9. januar 2019 af Elisabeth Yskes.
Store Heddinge Kirke i købstaden Store Heddinge på Stevns i Roskilde Stift har med sit særprægede udseende vakt faglig nysgerrighed hos forskere igennem årene.
I dag bærer kirken præg af en radikal 1800-tals restaurering og peger arkitektonisk set i flere retninger med sit ydre. Kernen af kirken med det ottekantede skib og et kor i flere etager står dog fortsat fra det oprindelige byggeri fra slutningen af 1100-tallet.
”Kirkens skib og kor er i romansk stil, og de afspejler de grundlæggende tanker bag byggeriet. Kirken står også nævnt i Kong Valdemars Jordebog og blev opført nær en kongsgård, Eriksgård. Så det er givet kongen, der var bygherre, og måske endda kong Valdemar den Store. Byggeriet vidner om, at her var rigeligt med penge til at opføre en prægtig kirke”, fortæller middelalderarkæolog Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster.
Trods ødelæggende lynnedslag i 1670’erne og indgribende restaurering i 1800-tallet er de centrale dele af kirken nogenlunde intakt, og især det ottekantede skib tyder på en kirke af særlig betydning.
”Den ottekantede form henviser både til Jesu Gravkirke i Jerusalem og Karl den
Stores domkirke i Aachen, så bygherren bag Store Heddinge har tænkt stort og muligvis også i korstog, som mange konger drog ud på i den her periode. Derfor har en tidligere tolkning af kirken gået på, at den var udgangspunkt for planlægningen af kongens korstoge blandt andet imod de hedenske vendere”, fortsætter Leif Plith Lauritsen.
Store Heddinge Kirke blev undersøgt og beskrevet i et af de første bind af værket ”Danmarks kirker” i 1933. Dengang var det udbredt at tolke middelalderkirker som forsvarskirker, og datidens kirkeforskere ”så” forsvarskirker overalt.
”En anden udlægning af Store Heddinge Kirke er som forsvarskirke. Det giver dog ikke praktisk mening, hvis man går rundt i kirken. Den ydre svalegang er for smal til, at en bueskytte kan spænde sin bue til skud. Og de såkaldte skydeskår sidder så lavt, at man skulle ligge ned og skyde. Flere steder ville man tilmed skyde lige ind i en søjle. Under et besøg i kirken fik jeg imidlertid øje på nogle detaljer, der har ført mig til en ny tolkning, nemlig som valfartskirke”, siger Leif Plith Lauritsen.
De forskellige tolkninger af Store Heddinge Kirke tager alle afsæt i en række ”hemmelige” rum og gange gemt i de metertykke stenmure på
kirkens øvre stokværk. En rundtur deroppe giver en forbløffende oplevelse af, at meget ligger skjult for den almindelige kirkegænger.
De fleste middelalderkirker var udstyret med sådanne rum for eksempel bag alteret, hvor kirkesølv og messehagler kunne opbevares. På mange kirkelofter var der magasiner til opbevaring af tiende såsom korn.
I Store Heddinge Kirke er disse rum større end vanligt, og her opbevarede både kirke og konge tiende og skatte. Det ene magasin er så stort, at det blev tolket som møde- sal for kongen og hans mænd før korstog.
”Teorien om en kongelig mødesal på loftet af Store Heddinge Kirke er usandsynlig. Det er mere sandsynligt opbevaringsmagasiner. Rundt om magasinerne løber en gallerigang i kirkens ydermur. I denne gang blev jeg opmærksom på to små nicher i vestenden og et par mindre rum placeret på hver side af en stor niche i øst. De arkitektoniske detaljer fik i sammenhæng mine tanker ledt hen på valfart og helgendyrkelse. Den ene af de små nicher er nemlig placeret på vejen ind i gallerigangen og den anden på vejen ud. Lige over alteret på kirkens allerhelligste sted er en større niche, som man kan kigge ind til ad en døråbning ud til gallerigangen. Pludselig faldt brikkerne på, og jeg så simpelhen for mig, hvordan kirken var planlagt som valfartskirke”, konstaterer Leif Plith Lauritsen.
Kirken er indviet til den katolske helgen Sankt Katharina. Hun er skytshelgen for lærde, skoler og folk, der kæmper for den kristne tro og dermed også korstogene.
”Teorien om en kongelig mødesal på loftet af Store Heddinge Kirke er usandsynlig. Det er mere sandsynligt opbevaringsmagasiner.Rundt om magasinerne løber en gallerigang i kirkens ydermur. I denne gang blev jeg opmærksom på to små nicher i vest- enden og et par mindre rum placeret på hver side af en stor niche i øst. De arkitektoniske detaljer fik i sammenhæng mine tanker ledt hen på valfart og helgendyrkelse. Den ene af de små nicher er nemlig placeret på vejen ind i gallerigangen og den anden på vejen ud. Lige over alteret på kirkens allehelligste sted er en større niche, som man kan kigge ind til ad en dørabning i gallerigangen.
Pludselig faldt brikkerne på plads, og jeg så simpelhen for mig, hvordan kirken var planlagt som valfartskirke”, konstaterer Leif Plith Lauritsen.
Kirken er indviet til den katolske helgen Sankt Katharina. Hun er skydshelgen for lærde, skoler og folk, der kæmper for den kristne tro og dermed også korstogsfarer.
Så man kan ifølge Leif Plith Lauritsen forestille sig et relikvie for hende i det allerhelligste over alteret. Her kunne kongen, hans mænd og tilrejsende pilgrimme defilere forbi ad den smalle gallerigang. Det vil også forklare de mange små vinduer i gangen. De kunne kaste lys ind til folk, der samtidig kunne ses af dem uden for kirken. De to små nicher kunne være til vievand ved indgangen til gangen og en helgenfigur ved udgangen.
Den nye udlægning måtte efterprøves, så Leif Plith Lauritsen kontaktede to eksperter : Thomas Bertelsen med speciale i bygningshistorie og Martin Jürgensen med speciale i kirkers indretning, begge ansat ved ”Danmarks kirker ” på Nationalmuseet.
”Store Heddinge Kirke er centralkirke (kirke med centralt placeret kirkerum som en rundkirke ), og dem har vi ikke så mange af. De havde en særlig betydning, og en funktion som valfartskirke med en rituelt motiveret indretning lyder plausibelt. Leif Plith Lauritsens argumentation overbeviste både min kollega Martin og mig. Næste skridt vil være at lede efter kirker med en tilsvarende indretning ude i Europa for at verificere og underbygge den nye fortolkning af Store Heddinge Kirke”, siger Thomas Bertelsen.
Så der ventes yderlige kirkehistoriske opklaringsarbejde for endegyldigt at kunne udråbe Store Heddinge Kirke til en valfartskirke for Sankt Katharina.
”Store Heddinge Kirke – et mysterium opklaret?” i Årbøger for Historisk samfund i Præstø Amt. Udkom i december 2018.