Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Forårstur til Fyn – det nye H. C. Andersens hus og Clay-museet i Middelfart

16. april

Kr. 600

Fra morgenstunden kører vi via Storebæltsbroen til Odense.
Fem minutters gang fra H. C. Andersen Museet mødes vi af en af
museets guider, der i bussen vil fortælle om museet, der har været
igennem en fuldstændig ”make-over” for et par år siden. Det
nye museum er skabt i samarbejde mellem 12 kunstnere fra hele
verden. De har skabt et anderledes museum, hvor kunstværkerne
gennem bl.a. lyd, lys og scenografi levendegør H. C. Andersens eventyrlige univers.
Bygningerne har et magisk samspil med de forskellige haverum, der er skabt ved museet.
Haven er opbygget med skråninger og med ”rum” omkranset af hække, alt sammen i
samspil med de nye museumsbygningers spændende arkitektur. Ved indgangen får alle
besøgende et headset, så de på den måde kan guides gennem museet.
Kl. 12.45 kører bussen videre mod Middelfart og
Clay-keramikmuseum. Her startes besøget med frokost
i museets cafe. Herefter vil der være en guidet
rundvisning på museet, hvorefter man kan gå rundt
på egen hånd og eventuelt gå ud i museets skulpturpark
med de mange spændende store skulpturer og
med et kig til begge Lillebæltsbroer.
CLAY-keramikmuseum har en fantastisk samling af
dansk og international keramisk kunst og det er den
største samling af sin art i Norden. Blandt andet har
museet en omfattende samling af værker fra de Den
kongelige porcelænsfabrik, Bing og Grøndahl og
Aluminia, der således repræsenterer 235 års dansk
designhistorie. Når museet lukker, kører vi tilbage
til Sjælland og er hjemme først på aftenen.

Pris for turen inkl. entreer og frokost (excl. drikkevarer) er 600 kr. – (foreningen
giver tilskud til denne tur – derfor den lave pris).

Tilmelding senest 10. marts 2024 til Aase Schmidt, tlf. 3053 0307
eller mail: aase.v.schmidt@gmail.com

Samtidig med tilmelding betales 600,- kr/person til reg.nr. 1551 ktnr. 8054118

– bemærk at tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristen – indbetalte
beløb refunderes kun i ganske særlige tilfælde!

Afgangstider og opsamlingssteder meddeles efter tilmelding.

Detaljer

Dato:
16. april
Pris:
Kr. 600

Sted

Fyn