Mødet blev holdt hos Aase Schmidt. Mogens-Bak Hansen manglede og Poul Christiansen var som ny suppleant med for første gang.
Første punkt på aftenens dagsorden var præsentation af os alle for det nye medlem.
Konstituering ved Hanne: Formand Jens, næstformand og webmaster Mogens Niss, Kasserer Aase, årsbogsredaktør Mogens Bak-Hansen og sekretær Anette.
Ved nye medlemmer er reglen at vedtægter og forretningsorden oplæses og dette gjorde Jens i store træk og påpegede, at suppleanter altid er med til bestyrelsesmøder, men har dog ingen stemmeret.
Evaluering af Årsmødet: Vi var 35 tilstede på Café Algade, og der kunne heller ikke være flere i det hyggelige lokale, hvor det berømte pengeskab stod åbent ! Vi må være mere opmærksomme på pladsforhold til de næste årsmøder.
Årsprogram: Til Grundtvigskirken er tilmeldt 15, til militære anlæg er der 14, til Øland-turen 7 og til Herlufsholm/Holsteinborg er 10 tilmeldte.
Medlemstal og Økonomi: Vi er ialt 250 medlemmer. Aase har sendt rykkere 2 gange som hjalp og enkelte er blevet slettet, da de ikke betalte. Ellers kører økonomien fint og tidlige indbetalinger er en stor hjælp. Persondataloven/databeskyttelse, ja selv små foreninger skal kunne redegøre for hvordan de er beskyttet, og krydsrevisioner kan finde sted.
Årbogen 2018: Vi er fra et fynsk slægtsforskningsinstitut blevet tilbudt gratis digitalisering af alle vor årbøger. Foto fra generalforsamlingen er på hjemmesiden og 98 personer i februar og 67 har i marts været på hjemmesiden.
Eventuelt: Referatet fra Årsmødet blev godkendt og snakken gik om frysehuse, hvoraf der har været ca. 3000 i Danmark.
Mødet sluttede ved 22-tiden og næste bestyrelsesmødet blev aftalt til torsdag den 24. maj 2018 hos Poul Christiansen – nærmere adresse fås senere.
Referant Anette Christoffersen