HOS SVEND SKOV, SPEJLSBY
Tilstede var: Jens Hallquist, Mogens Niss, Leoni B. Pedersen, Vagn Nielsen, Svend Skov, Hanne Tømmerup, Aase Schmidt, Mogens Bak-Hansen, Anette Christoffersen og Knud Erik Antonsen, som deltog som afgående sekretær.
Efter velkomsten og præsentationen gik vi til konstituering af bestyrelsen, som i fravær af Egon D. Hansen blev ledet af Jens H.
Valgene faldt således ud:
Formand Jens Hallquist
Næstformand Mogens Niss
Kasserer Aase Schmidt
Sekretær Anette Christoffersen
Webmaster Mogens Niss
Årbogsredaktør Mogens Bak-Hansen
Bestyrelsesmedlemmer Vagn Nielsen og Hanne Tømmerup
Suppleant Leoni B. Pedersen
Evaluering af generalforsamlingen:
Tilfredshed om afviklingen selvom foredraget af Jutta Bøjsen-Møller var dyrt (kr. 4.500,00), trods nedslag og ingen betaling for kørsel og måske også et lidt overfladisk af slagsen. Da foredragsholdere generelt er dyre, må vi se på andre muligheder eller evt. droppe dette indslag.
Forslaget om kontingentforhøjelse blev vedtaget næsten enstemmigt til kr. 200,00 pr. år.
Tilmelding til turene går trægt, flest tilmelder sig lige efter modtagelsen af programmet og så glemmes det måske. I hvert fald blev turen til Jylland i Kristi Himmelfartsferien aflyst. Turen til Mølleåen den 4/6 har 15 tilmeldte, 13 tilmeldte til Sommertur til Tyskland den 27-28/8 og 12 tilmeldte til Politi- og Arbejdermuseet den 18/9.
Dette afstedkom længere debat om tilgang af medlemmer og synliggørelse af foreningen. I Vordingborg har de Museumsforeningen, som nemt kan afholde ture og foredrag for over 100 deltagere, men da deres emner er meget lokale — og med deltagelse af ligeså lokale, er det åbenbart nemmere at skabe interesse.
Vores område er noget større, så billige lokale historikere er sværere at opdrive og emner med fælles interesse er vanskeligt at finde på. Ideer om fælles annoncering i Ugeblade eller invitation til alle deltagere, samt vores egen tilskyndelse om at invitere familie og venner vandt også gehør.
Næste årbog vil vi tænke mere over, men emner som Svend Gønge, Hippier på Møn (v/ Nina Vrang), Susanne Outzen om Holmegård-glas, Mette Bruun om Kahler, Mern Banko (I), Ungarnskrisen på Sydsjælland ved vor egen Mogens Bak-Hansen og evt. frakkeskjolde.
Som litteraturanmelder foreslog Aase at spørge Per B. Christensen.
Mogens Niss opdaterer løbende vor hjemmeside og forslag om foto af bestyrelsen samt kontaktoplysninger, syntes alle var en god icl. Så Anette tager camera med næste gang.
Aase Schmidt fortalte om vore indestående i hhv. Danske Bank (kr. 32.816,77), Sparekassen (kr. 32.898,17) og værdipapirer fra ca. kr. 122.000,00. Det overvejes at spare revisorudgifter til udarbejdelse af årsregnskab, da kassereren har lavet et regneark med specificerede posteringer, der vil gøre det enkelt at lave årsregnskabet.
Men en gennemgang af vore økonomiske fremtid står tydeligt for os som alvorlig.
Under eventuelt fik vi at vide, at vor tidligere formand Alice Bro desværre nu er så syg, at hun efter ophold på Marskgården forventer en bolig på Kildemarkscenteret.
Vi afsluttede vort velforsynede møde hos guldbrudeparret i god ro og orden.
Næste møde blev aftalt til Torsdag den 1. september 2016 kl. 19.00 hos Vagn Nielsen, Askemarksvej 40, Vordingborg (5537 7245)