I forbindelse med årsmødet d. 14. marts vil Vagn Nielsen fortælle om Jungshoved Slot og dets historie gennem 700 år.
Vi vil tage en vandring gennem tiden, startende med et slot anlagt af strategiske årsager. Vi kommer også til de alvorlige ting vedrørende svenskekrigene. Vi møder Gøngehøvdingen og andre af de personer, der har været på slottet, sluttende med det dejlige naturområde som vi møder i dag.
Vi skal også høre lidt om de trængsler den almindelige beboer i Jungshoved Sogn, har mødt igennem de seneste 400 år.
Jungshoved Kirke er et udflugtsmål i sig selv. – Har der været andre kirker i Jungshoved Sogn?