Referat bestyrelsesmøde d. 2. juni 2021.

Hermed nyt referat af mødet den 2. juni 2021 hos Vagn med de rettelser, som er indløbet.

TILSTEDE VAR:   Jens Hallqvist, Mogens Niss, Aase Schmidt, Mogens Bak-Hansen, Leoni Pedersen, Vagn Nielsen, Poul Christiansen, Birgitte Stenhøj Larsen og Anette Christoffersen.

DAGSORDEN:  Mogens Bak ville gerne have et punkt 6a. Derefter blev dagsordenen godkendt.

REFERAT AFMØDET DEN 6. OKT. 2020:   Dette var der ingen kommentarer til.

ÅRSMØDET 2021:  Der var bred enighed om, at vente til næste forår og beholde bestyrelsen endnu et år. Gavnø blev nævnt som sted til Årsmødet.

ÅRBOGEN 2020 OG ÅRBOG 2021:  Som sted for repræsentation nævntes Holmegård Værk med evt. guide og rundvisning. Der var flere forslag til artikler om bl.a. revisor og senere direktør for Koldinghus Dedenroth-Schou. Svend Skov har skrevet om brønde. Finn Thorshøjs lange artikel om rytterskoler, som måske skal udsendes som tillæg eller på hjemmesiden. Oluf Olsen har skrevet om udgravninger på Bøgebjerggård (fra yngre stenalder).

Lene Helt Lund om Nyråd samt Niels Hartmanns historier for børn.

AFLYSTE OG KOMMENDE TURE SAMT MARKEDSFØRING:  Indtil nu har vi måtte aflyse årsmødet og to ture nemlig Holmegård Værk og Geomuseum Faxe med efterfølgende besøg i Skovtårnet.

Sommertur til Mosede Fort og Frihedsmuseet er der stadig tid til tilmelding senest den 12. juli, så vi håber, at denne spændende oplevelse bliver gennemført, ellers gentages den til næste år.

I det hele taget må vi indse, at vore ture bedre skal markedsføres i hhv. Ugeavisen (Næstved), Sydsjællands Tidende og Ugeavisen Møn. Bestyrelsen er flinke til at tilmelde sig, men der kunne gennem annoncer og omtale sagtens kan være flere interesserede i vores område.

Jens vil sidst i juni prøve at få omtalte ugeblade til at optage pressemateriale og reklamere for vores arrangementer. Turen til Rügen (13.-15. sept. 2021) har foreløbig kun 12 tilmeldte.

6a  TUR TIL KULSBJERG:  Torsdag den 24. juni vil Vagn arrangere en udflugt til Kulsbjerg i egne biler kl. 10.00 med madpakker, som kan spises i Beværterhuset. Se i øvrigt den fine omtale i Nyhedsbrevet.

6b  StORDstrømmen   Til efteråret vil Mogens Bak arrangere et fællesmøde sammen med den lokale forfatterforening, kaldet StORDstrømmen, hvor Mogens også er i bestyrelsen. Her vil være mulighed for at møde lokale

forfattere. Kan evt, afholdes på Vintersbølle Skole. Mogens Bak går videre med denne spændende opgave.

ØKONOMI:  Vi fik omdelt regnskabet, som viste et underskud på kr. 487,00. Vi har haft et stort salg af ”Danmarkshistorien – kort ” og  har stadig eksemplarer til overs. Da vi ingen udgift havde til Årsmødet og to aflyste ture gør, at vi kan supplere fra foreningen, så disse kan gøres billigere. Kassebeholdningen er pt. kr. 45.829,30, som var det samme som et år siden. I øvrigt blev bestyrelsen enige om, at gøre Mogens Bak kontingentfri  pga. hans større indsats, nu da Pernille Jelsgaard har forladt os.

HJEMMESIDEN:  Vi prøver at få nyt navn til hjemmesiden til Historisk Samfund for Præstø Amt (fra Historisk-samfund.dk)  I øvrigt har vi haft en medlemsfald på 17 medlemmer, så vi nu er 200 i alt.

GLEMTE OG GAMLE SAGER ?  Det mente vi ikke, at vi havde.

EVENTUELT OG NÆSTE MØDE: Næste møde holdes Tirsdag den 3. august  2021 kl. 19.00 hos Poul Christiansen, Klintestien 17, Roneklint, 4720 Præstø. Ved afbud 2448 6142.

Referat ved Anette Christoffersen