Sommerturen til Fredensborg slot og Rungstedlund den 5.august 2017 foregik i egne biler, da vi ikke var så mange deltagere som forventet.
Som noget nyt i Historisk samfund havde Aase Schmidt tilrettelagt en aften i maj måned, hvor vi hørte om Karen Blixens baggrund og især om livet i Afrika.
Meget spændende og en god introduktion til besøget på Rungstedlund.
Lørdag den 5 august kom vi så til Fredensborg.
Under kyndig vejledning blev vi guidet rundt inde på Fredensborg slot. Her måtte man ikke fotografere, men TV havde netop haft en udsendelse på tv, hvor dronningen selv viste rundt og fortalte.
Dernæst gik turen rundt i dels den offentligt tilgængelige park og dernæst i den private urtehave.
Også her blev vi guidet rundt af en fagperson. Der blev fortalt om parkens store – og gamle træer. Nogle af dem langt over 100 år. Der bliver stadig plantet nye træer, som engang i fremtiden kan erstatte de gamle kæmper.
Der var smukke staudebede. Nogle af disse var nyplantede efter en af dronningens mærkedage, idet ønskesedlen var ca 100 stauder, som dronningen på forhånd havde ønsket sig. Der var også et æbletræ med 24 podede sorter hvoraf ca 15 trivedes.
Der var en urtehave, som var helt fantastisk. Herfra blev kongehuset forsynet med friske grøntsager året rundt. TV har også tidligere vist en udsendelse, hvor prins Henrik viste rundt i urtehaven. Der var god inspiration at hente.
I parken var der en stor sten med 15 navne indgraveret. Det var navnene på kongefamiliens afdøde hunde.
Efter en dejlig frokost i Fredensborg gik turen til Rungstedlund.
I stuerne var der – ligesom på Karen Blixens tid de smukkeste buketter. Også her var der kyndig guidning, ligesom vi så en film. Karen Blixen ligger begravet i udkanten af skoven og der var tid til en spadseretur hertil. Undervejs i området hørte og så vi det rige fugleliv. Dagen sluttede med kaffe og kage på Rungstedlund.
Hanne