Gårdene i Bakkebølle

Boganmeldelse
Oprindeligt skrevet af Torben Rasmussen i Ornebjerg, der selv er født og opvokset på Rønholm. Tre lokale forskere har sammen med udgiveren Georg B. Christensen, der selv har aner i Bakkebølle, gennemgået materialet og redigeret det og gennemgået adskillige kilder. Ligeledes har der været kontakt til de nuværende ejere, for at følge op på historierne op til i dag. Specielt har Sonja Andersen, der har boet på ”Fuglegården”, været til stor hjælp.

Oprindeligt var der tale om 16 gårde, men der er med tiden føjet yderligere nogle til. Mange af de 16 gårde er allerede omtalt i ”Mandtals og landgildelisten” fra 1513 ved kong Christian II’s overtagelse af kongemagten efter Kong Hans.

Historierne går tilbage til 1600-1700-tallet og beskriver nøje de indbyrdes forhold mellem gårdenes beboere gennem 300 år. Man får et godt indblik i daglivet og de skærmydsler, der har været mellem de enkelte gårdejere.

Vi støder ofte på betegnelserne ”Bakkebølle-jorden”, ”Bønderjorden” ”deres egen jord”, ”Bøndernes fri jord” ved begravelser af Bakkebølle gårdfolkene. Dette hentyder til at der blev betalt tiende til Vordingborg Kirke, hvilket gav gårdejerne ret til 2 grave på kirkegårdene, i modsætning til indsiddere og husfolk, der blev begravet i ”de fattiges jord.

I 1790’rne forhandlede Bakkebølle-bønderne sig frem til frikøb af alle gårdene med Lilliendal Gods. Det lykkedes og i 1795 blev gårdene frikøbt. Som det ses på omslaget, er der foto af Bakkebølle-stenen, som blev rejst som symbol for frikøbet, den 25. november 1935.

En lille beretning fra Ottegården:
”Den 20. marts 1829 bliver Anders Ottesen, der nu er 30 år, gift med Ellen Mortensdatter fra Stensby. Allerede den 1. dec. samme år dør Ellen, kun 24 år gammel. – Selv om det ikke var ualmindeligt, at liget lå op mod en uge i hjemmet før begravelsen, er tilfældet med Ellen Mortensdatter, der lå ugen over – fra tirsdag til onsdag i følgende uge – vistnok uden sidestykke.
Jørgen Haagen fortæller, at Anders Ottesen for ham havde berettet om sin oplevelse på selve begravelsesdagen. Han stod denne dag, fortæller han, medens degnen sang tæt ved liget og så da, at sveden sprang så stærkt frem på konens pande, at han måtte tørre den bort flere gange, inden de slog låget til.”

En anden beretning fra Englandskrigen:

Fra 16.8.1807 til 14.1.1814, da Danmark besvarede den engelske landgang på Sjælland med en krigserklæring, berørte også Bakkebølle f.eks.:
En deling ryttere var indkvarteret i Bakkebølle og Vrangsgårde. Efter høsten i 1807 havde Bakkebølles karle efter tidens skik tinget til gilde på Stagegaarden, men næppe havde klarinetten begyndt at gale i “Stagens” øverstestue, før de i byen indkvarterede krigsfolk, hidlokket af lystigheden, indfandt sig for at tage del i legen. 

At dette i højeste grad mishagede karlene, pigernes holdning var vel næppe så afvisende, er jo kun rimeligt.
Der opstod tumulter, og det så i allerhøjeste grad ud til, at karlene, der var uden våben og rimeligvis i mindretal, måtte lide den tort at blive gennempryglet og sat ud af deres egen gildesgård.
Heldigvis var bymændene samme aften samlet til gilde på nabogården, og der gik ilbud til dem om hjælp. De indfandt sig omgående, og med Hans Andersen fra nr. 14-4 Højgård – i spidsen gik de så hårdt løs på de engelske husarer, at disse forslåede tumlede over hinanden i ilsom flugt fra gildesgården. Dette er nok den eneste danske ”sejr” over engelskmændene i 1807!!”

Man kan også læse om at denne lille by i Sydsjælland på et tidspunkt havde en højskole samt at Hans Paulsen, på Holberggården, blev en foregangsmand indenfor avlsarbejdet i det ganske land, idet hans “Bakkebølle-tyre” med numre fra 1 til 5, var kendt i alle kvægsavlsinteresserede kredse.

Bogen er på 456 sider der er en god indholdsfortegnelse og oversigt i starten af hver gård over ejerne.
Bogen er udgivet 15. maj 2020.
Prisen er 340 kr. + porto. Den kan købes ved henvendelse til Georg Brandt Christensen på tlf. 21 26 36 42.

Lis B. Jensen
Lokalhistorisk Arkiv Vordingborg.