Anmeldelse af Sværdborg sognearkiv Årsskrift 2017 og 2018

Sværdborg sognearkiv (udg.), Årsskrift 2017. Kan læses på Arkiv.dk

I årsskriftet fra Sværdborg sognearkiv er temaet stationsbyen Klarskov. Byen blev anlagt som følge af Sydbanens opførelse i 1870-71. Det fortælles at frem til anlæggelse af en viadukt i 1920’erne, så var der bemandede og beboede ledvogterhuse med få hundrede meters mellemrum i området. Klarskov station var frem til sin lukning i 1968 en vigtig lokal arbejdsplads med stationsmester, portører og en reservemand og i byen var tillige et arbejdssjak, som servicerede strækningen Lundby-Vordingborg. I 1982 lukkede Klarskov som trinbræt og det var en del af en udviklingen fra en levende stationsby til en soveby med faldende indbyggertal og få serviceydelser, hvor der tidligere bl.a. havde været Brugs, sparekasse, slagter, cykel- og radioforretninger, tæppe-møbelforretning og adskillige håndværksmestre! Årsskriftet bygger på en række interviews, hvor man kan lære mere om livet i Klarskov og er bestemt informativt og læseværdigt.

Mogens Bak-Hansen

Sværdborg sognearkiv (udg.), Årsskrift 2018. Kan læses på Arkiv.dk

I dette årsskrift fra Sværdborg sognearkiv er temaet Sværdborg skole. Skolen fungerede fra 1958-2003 som centralskole i området. Tidligere havde der været 3 skoledistrikter: Sværdborg, Snertinge og Kastelev. I den sidste del af perioden som folkeskole var Sværdborg skole trukket af lukning som lokalområdets nu mindste skole, men en række lokale initiativer holdt skolen i gang ved at lokale foreninger brugte lokaler, der blev arrangeret madcafé, foredrag og desuden koncerter i det nærliggende forsamlingshus med store navne inden for populærmusik. Til sidst blev den politiske beslutning om lukning imidlertid truffet, hvorefter en initiativgruppe omdannede skolen til friskole, stillede sikkerheden og optog et lån for at købe bygningerne. I marts 2019 gik friskolen konkurs og et forsøg på genoplivning strandede. Ligesom året før er årsskriftet en samling af beretninger og et interessant indblik i hvordan Foreningsdanmark udspiller sig i hverdagen.

Mogens Bak-Hansen